Badmintonstævner er en stor del af det, at gå til badminton. Spillerne er inddelt i forskellige rækker, som gør, at de kommer ud at spille mod andre på deres eget niveau. Man kan se niveau og række på badmintonplayer.dk (vælg rangliste, årgang og klub: Fanø. Så kan du finde dit barn, hvis det tidligere har spillet stævne eller holdkamp. Har du spørgsmål, så kontakt Marianne, tlf. 21444265)
Deltagelse i stævner, er i høj grad med til at fange interessen for sporten, udvikle sig spillemæssigt samt knytte venskaber.
Alle ungdomsspillere kan frit tilmelde sig stævner under DGI.
Fanø Badmintonklub har valgt at tilbyde et antal stævner, hvor klubben betaler en stor andel af tilmeldingsgebyret samt transport.
Der er både en-dags og to-dags stævner. Nogle stævner arrangeres som klubstævner hvor vi tilbyder overnatning.
Stævner som vi betaler til kan ses på vores aktivitetsliste. Stævnerne vil også blive slået op her på vores hjemmeside samt på vores facebook gruppe: Fanø Badmintonklub Ungdom.
Der deltager ikke trænere/hjælpetrænere til stævner så det er forældre der skal sørge for kørsel og være til stede under stævnerne.
Har du spørgsmål til stævner, så kontakt Marianne Bay, tlf. 21444265